Straylight.band

God sang og musik, gribende fortællinger og billeder.
Vi tilbyder shows hvor sangene er det primære indhold og mellem numrene fortæller vi i ord og billeder om kunstnerens liv og om sangenes indhold og tilblivelse.

Vi mødte hinanden i Amager Gospelkor og har siden 2013 optrådt med vores egne musikshows. Først var det ‘I WALK THE LINE’ med Johnny Cash sange og fra 1. januar 2024 kan vi også tilbyde et show med Leonard Cohen sange. Vi kalder det ‘FROM THIS BROKEN HILL.’ Vinteren 2024-25 vil vi arbejde med at udarbejde endnu et show.

Straylight betyder ‘strejflys’ og betegner et lys fra siden eller et lys gennem revner og sprækker. Et lys som egentlig ikke er der. Et lys som ikke skulle være der, men som alligevel skinner igennem. Vi vil gerne være sådan et lys, ikke et spotlight eller modlys, men et lys der, på trods, finder en vej gennem mørket. “There’s a crack in everything, thats how the light gets in.” Straylight.band ønsker ved hjælp af musikken at være det lille lys, der måske kan pege på noget vigtigt ved livet vi lever i denne underlige verden.

Straylight er: Jan Kaas (guitar og sang), Kurt Reinhardt Pedersen (sang, guitar, slide), Kaare Lassen (guitar, sang, bouzouki, mundharmonika), Jesper Mølgaard (bas), Jan Bergl (teknik og Jan Kornholt (fortæller).

Standardprisen for et show på halvanden time er 7.000 kr. + transport. Vi medbringer selv lys- og lydudstyr og programmer med tekster til uddeling. Prisen kan være lavere, hvis omstændighederne taler for det. Ingen af de medvirkende modtager personligt honorar. Prisen dækker alene udgifter til projektet: Materialer, teknik, diæter, overnatning, instrumenter, programmer. Gennem vores organisation www.straylight.care bruges overskuddet til at støtte mennesker i nød.